EVENT: Kæmp og sved for den gode sag d. 29. november.


Warning: array_key_exists() expects parameter 2 to be array, null given in /home/www/fundracers.dk/wp-content/plugins/fusion-core/shortcodes/class-button.php on line 52
Link til Facebook event

 

 

Lørdag d. 29. november afholder FundRacers første(af mange) fitness-events til fordel for Børnecancerfonden.  Det kommer til at foregå i Fitness World, på Mosedalvej 11 i Valby(lige overfor Nordisk Film).

Det vil være muligt, både for medlemmer af Fitness World, samt ikke-medlemmer, at deltage og dermed støtte op om sagen.
Deltagelse, uanset om man er medlem eller ej koster 50 kr. pr. event og det går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Tilmelding foregår ved henvendelse i receptionen. Ikke-FW-medlemmer skal forevise billede-ID både ved tilmelding og ved fremmøde på dagen.

Skynd jer, der er kun et begrænset antal pladser.

 

De to fitness event der skal svedes til er følgende:

13:00-14:30 ”Bootcamp Extended” med FundRacers’ Chakib og Michael, samt DJ SkiZoType.

Holdet er for dem der ikke bange for at afprøve deres fysiske grænser. Der er fart over feltet med masser af hårde og intense træningspas, fed musik og svedgaranti når vi præsenterer halvanden times Bootcamp.

 

14:30-16:00 Stram Op Extended med FundRacers’ Michael.

Holdet er møntet på deltagere der vil have en fuldkropstræning med lavere vægt, flere gentagelser og en lidt mere systematisk træningsform. Tempoet er dog stadig højt og effektiviteten af træningen er ligeledes høj når vi afholder halvanden times Stram Op.

 

Så hank op i din træningsmakker, bedste ven, far, mor, niece eller ham fra køen i netto og kom ned og kæmp, sved og støt op om den gode sag.

 

Vi glæder os til at se dig 🙂