Gear- Hvad skal du have på til et OCR

Intro

Som ny racer kan det nemt være svært, at finde ud af hvad man egentlig skal iføre sig til et OCR og som erfaren racer kan det sikkert være sjovt, at se hvad en anden racer tænker om emnet. Derfor har jeg her prøvet at skrive en lille guide. Hvis du ikke kan få andet ud af min guide så husk i det mindste. HOLD JER FRA BOMULD.

Sko

Valg af sko er nok det mest betydende element, da det vil være afgørende for om du kan udholde løbet, stå fast i mudder og klatre på forhindringer.
Her kan man gå i flere retninger. De fleste vil højst sandsynligt starte med deres gamle løbesko. Dette kan dog resulterer i at blive en forhindring i sig selv. Almindelige løbesko er designet til at løbe på vej/sti, men under et OCR er de forhold langt fra sikre, for ikke at sige at det er højst usandsynligt, at det er hvad skoene bliver udsat for. Det vil derimod være en fordel at have sko med kraftigt vejgreb her kan man gå i retning af trailrunning sko eller decideret OCR sko. Begge disse typer vil i større grad hjælpe med at stå fast når terrænet bliver glat eller man skal kæmpe sig ud af et mudderhul. Næste punkt der skal overvejes er vand, der vil ofte være mindst en forhindring der medføre ben, måske endda hele kroppen, kommer under vand og selv et 5km løb kan føles som 50km hvis der skvulper vand rundt i ens sko. Vandtætte sko er ”no-go”, man kunne hurtigt fristes til at vælge sko der holder vandet ude (fx gore-tex eller imprægnerede sko), problemet er at i et vandhul vil vandet stadig komme ind og vandtæt ude = vandtæt inde, så når vandet først er i skoen så slipper du ikke af med det uden at måtte stoppe op og aktivt tømme skoene af. Vi i FundRacers løber alle sammen med Reebok All Terrain Super, en virkelig lækker sko designet decideret til OCR sporten.
Sidst men ikke mindst: BIND DOBBELT KNUDE. Der er intet så surt som at ens sko går op under et løb, og er du rigtigt uheldig kan dette også resulterer i en mistet chip = ingen sluttid og en ærgerlig efterregning.
Af top OCR-/Trail-sko mærker kan nævnes:
Reebok, Icebug, Inov8, Salomon

Sokker

Drop tennis sokken og glem bomulds strømpen. Som skrevet i sko afsnittet bør du forvente at få våde fødder og uanset hvor gode dine sko er til at lede vandet væk, vil de forkerte sokker holde dine føder kolde, fugtige og klamme, hvis dine sokker holder på vandet. Derfor bør dine sokker være hurtigt tørende. Dette opnår du ved diverse former for kunststof eller ved uld, om du går den ene eller anden vej er en smagssag. Er du i tvivl så vil de fleste løbesokker klarer jobbet.
Skal løbesokkerne så være korte eller lange? Tænk på resten af dit tøj. Uanset hvad skal de være høje nok til at holde små sten ude af skoen, samt høje nok til at din sko ikke slider direkte mod bar hud. Bruger du lange løbebukser/kompressionsbukser vil jeg anbefale korte løbesokker, da der derved undgås irritation ved at sokkerne skal over bukserne. Løber du derimod i korte bukser vil jeg anbefale lange løbesokker, da du her kan drage fordel af kompressionssokkernes påvirkning på dit blodomløb i ben/fødder, samt at de kan ude en let beskyttelse mod småsten og forhindringer på ruten.

Bukser/Shorts

Bevægelighed frem for alt. Du skal kunne løbe langt, klatre, kravle og måske endda svømme i dit buksevalg. For en begynder kan et par badeshorts/hotpants snilt klare jobbet, så længe du husker på at de ikke må være for løse, eller have tendens til at holde vand (igen, undgå bomuld), har du løbeshorts så brug endelig dem. Mange vil, især i de kolde måneder, foretrække langebukser, her gælder præcis det samme, tætsiddende, gerne kompression, og hurtigttørrende. Løbebukser, Crossfit tights, yoga pants, bare husk, du skal kravle, hvilket kan slide meget på stoffet. Til gengæld vil de også yde en lille, men dog rar beskyttelse mod skarpe sten og hårdt underlag når du er nede på alle 4.

Overdel

Mange nye løbere vælger at tage en almindelig, billig, t-shirt på, måske med en sjovt holdnavn skrevet på eller lignende. Selvom vi helt klart er for at man gør noget ud af sit hold vil dette bare ikke være en særligt god løsning. De fleste billige t-shirts er lavet af bomuld der suger vandet til sig, de bliver tunge og ændre formen efter et vand- eller mudderhul. Samtidigt er der stor chance for at de, løse som de er, vil hænge fast i en omgang pigtråd.
Den lette løsning er bar overkrop for mændene og sports bh for kvinderne, her er der (næsten)intet der kan hænge fast eller blive vådt. Er du ikke til at smide overdelen så sørg for at din t-shirt er tætsiddende og af kunststof. Min anbefaling går igen her til kompressions tøj, da dette samtidig hjælper på blodcirkulationen, mindsker muskeltræthed og kan støtte ved en evt. skade.

Handsker

Bare hænder går man aldrig galt med ved et OCR. Mange ønsker dog forståeligt at løbe med et par handsker, til at beskytte mod de mange forhindringer. Vælger du handsker er der nogle få ting du skal huske. Handskerne skal sidde helt tæt, et par handsker der kan bevæge sig på ens hånd er bestemt ikke noget man ønsker sig mit i sin armgang. Der skal være en gribeflade, håndfladen skal være belagt med gummi eller lign, gerne lidt nubret, da der ofte vil være glatte forhindringer. De skal være tynde, dels pga. varmen og dels for at begrænse vandmængden de kan indeholde. Almindelige arbejdshandsker er oftest både det billigste og bedste valg i denne kategori.

Gadgets

Action kamera (gopro, htc- re m.fl.) er fede at have med, til når du vil mindes løbet eller vise dine bedrifter frem. Men sørg nu får at det er monteret sikkert og skal du hoppe ud i vandet så hold ekstra godt fast. Jeg har oplevet folk der desværre har mistet deres dyrt indkøbte gadgets i en å. Trackers/gps ure mm. De er fede at have med, men husk at de kan blive udsat for lidt af vært, så overvej grundigt om dit nye smartwatch er det smarteste at medbringe også selvom det skulle være vandtæt.

Gimmicks

Tyl skørter, ko dragter og andet udklædning, GO FOR IT! Det er super sjovt for alle og hæver stemningen, bare husk som jeg har skrevet i de andre afsnit, det kan hænge fast og det kan samle vand.

Proviant

De fleste klarer sig helt fint uden, men skal du absolut have energigel, energibarer eller noget helt tredje med på ruten, så medbring også en beholder til dit skrald. Ruten er ikke en affaldsplads. What you bring in, you must bring out.