Next up: EvolutionRace-Urban

Nu er tiden inde til at OCR endnu engang vælter byens miljø. Nærmere præcist Boblepladsen ved Carlsberg (Olivia Hansens Gade – Vesterbro)

EvolutionRace serien skiller sig ud fra de øvrige OCR’s på flere måder. For det første er alle discipliner (bemærk at jeg ikke skriver forhindringer, denne gang)  placeret  i samme område, hvilket gør det til et yderst publikumsvenligt løb.
For det næste drejer det sig, som nævnt før, ikke om forhindringer, men nærmere discipliner. Temaet er funktionel træning og deltagerne vil derfor mødes af en del CrossFit inspirerede øvelser.

Urban er IKKE et hyggeløb man skal kaste sig ud i ved mindre at man ved at ens form er bedre end gennemsnittets.  Du skal både have løbeform, styrke og agility i orden.

Selve løbet foregår ved at der løbes 9 runder af 1,2km. For hver afsluttet runde udføres en eller flere af de i alt 12 discipliner løbet består af.
Man ser tydeligt inspirrationen fra CrossFit under øvelser som: Tire flips, Pullups+Toes to Bar, BoxJump overs og Rope climp.
For klatrene er det udover rope climp også en skøn 10m traversering på en mur med kun ganske lidt at holde fast i.
Af de lidt anderledes øvelser er der Slosh Pibe der består af et nedløbsrør fyldt med vand der skvulper fra side til side for hvert lille skridt.
Samtlige discipliner er listet her EvolutionRace-Urban

Som I kan se er det også en Special Surprise, denne burde falde i god jord hos deltagere der har prøvet kræfter med “stærk mand”- konkurrence.

Efter løbet er der i den gode stemnings ånd, fællesspisning med lækker og sund buffet (Kræver forudbestilling)

FundRacers vil som altid være tilstede med lidt ekstra konkurrencer og good vibes til alle der hilser på.

Er I endnu ikke overbevist om at dette er et løb der er værd at se og/eller deltage i, så ser her et recap fra Urban 2013
Og her ses den officielle beskrivelse fra EvolutionRace

Undertegnede og resten af FundRacers glæder os til endnu en fed oplevelse og bestemt også udfordring med EvolutionRace

// Jonas