Race Report: Evolutionrace – Polar 2015

21-02-2015

Distance 12km.

Forhindringer 12+3 loops.

Album

Løbet fandt sted i Holte lørdag d. 21. februar i de smukkeste omgivelser ved Yachtklubben, Furesøen. Det var vådt, koldt og meget mudret, lige efter forskrifterne. Løbet mønstrede knap 100 topmotiverede deltagere der, ifølge arrangørerne, er af en hel anden støbning end ved andre løb. Deltagerne i Evolution Races er ”Predators”, hvorfor vi alle efter en introduktion til banen og en kort briefing inden startskuddet gjorde os mentalt klar ved at råbe ”I am a Predator!”. Fedt indslag til at sætte os i det rette fanden-i-voldske mindset.

Vi blev herefter sendt af sted, to ad gangen, med to minutters mellemrum, for at imødekomme eventuel kødannelse ved de 12 kommende styrkeprøvelser og undertegnede oplevede da heller ikke på noget tidspunkt, at måtte vente ved en station, big thumbs up til det!!!

Løbet foregik således på et stort loop langs vandet og op gennem skoven tilbage til start-/slut området, med tre små loops indlagt på skrænter ved vandet. Det store loop, inklusiv de tre små loops, udgjorde således 1 km. Skal lige hilse og sige at de tre små loops var lede going up, men heldigvis var belønningen et lille adrenalin kick af en rutschetur på vej ned af en mudret skrænt, der som løbet skred frem bare blev glattere og hurtigere.

Man skulle således 12 gange udføre en styrkeøvelse og løbe en runde af 1 km, simpelt og let overskueligt.

Første styrkeprøve(r) skulle udføres umiddelbart efter start; armgang i ringe, efterfulgt af løft og press af en træstamme. Jeg havde i dagens anledning besluttet at have handsker på, hvilket jeg ellers havde afskrevet grundet erfaring med OCR løb i 2014, men tænkte at i og med der skulle løftes på en masse tunge ting, så var det nok en god ide. Big mistake! Allerede i andet greb i armgang faldt jeg ned og det gentog sig to gange mere, foran ALLE tilskuerne. Anyways, handskerne røg over højre skulder og jeg fløj igennem armgang uden problemer. Lesson learned; aldrig mere brug af handsker!

Efter armgang og løft/skub af træstamme var starten rigtig gået, der blev løbet igennem indtil de tre små loops på skrænt som havde den tiltænkte effekt; at ødelægge flowet af løbet men endnu vigtigere, sætte produktionen af mælkesyre i benene på højtryk, for damn, det gjorde godt, eller ondt, eller…

Anden styrkeøvelse kom i form af armgang på pæl og den var glat, meget glat. Jeg havde smug lyttet med ved nogle af de andre deltagerne, at teknikken var at man skulle låse hænderne og forcere stammen ved små hop hen af stammen. Det gjorde jeg, men faldt ned efter to hop og det gentog sig mange gang, indtil jeg måtte erkende nederlaget og råbe straf på mit nummer, hvilket udløste 15 min tidsstraf. Her en dag senere har jeg stadig ikke helt luret hvordan jeg skal øve dette, det må være noget med greb- og underarms styrke, så det ryger på styrkeprogrammet fremover.

Tredje styrkeprøve var igen, armgang, denne gang i tov. Da jeg før løbet læste om de forskellige styrkeøvelser, der ville komme, kan jeg huske at jeg tænkte at det var godt nok meget armgang, meget af det samme og lidt trivielt. Det skal jeg så lige hilse at sige at for det første er armgang i ringe, på træstamme og i tov langt fra det samme og for det andet, så virker det, det dræner virkelig depoterne hurtigere end jeg kan råbe ”I am a Predator!”. Det til trods, så gik denne øvelse fint, jeg indså at sidelæns virkede godt for mig. Ydermere så havde jeg en kortvarig optur over nu at have klaret to ud af tre styrkeøvelser og samtidig ikke have fået yderligere 15 min i tidsstraf.

Opturen varede præcis 1 km, for så skulle jeg klatre i reb, op at ramme toppen to gange. Første tur op gik egentlig godt, det var sikkert ikke kønt, men op kom jeg i nogenlunde tempo. Anden gang kom jeg ca. 2 m, men længere ville mine arme ikke tage mig. Jeg forsøgte maaaange gange herefter, men måtte efter mange ellers opmuntrende ord fra tilskuere og dommere, indse at det blev nok ikke bedre jo længere tid jeg stod der, så hurtigt restituerer jeg heller ikke! Især denne station gjorde- og gør stadig ondt på mit ego, men den ”lås” af rebet må og skal jeg bare øve på.

Med nu 30 min tidsstraf indså jeg at jeg godt kunne vinke farvel til en respektabel placering og jeg besluttede, bare at nyde turen og løbet (endnu mere) resten af tiden.

Næste styrkeøvelse var løft af 90 kg sten op på tønde og den vidste jeg godt at jeg ikke ville klare med en i forvejen skadet lænd, jeg gav den et par halvhjertede forsøg og løftede derefter ”pige”-stenene på 45 kg op to gange, just for the hell of it.  Denne tidsstraf var den eneste jeg før løbet havde regnet med at få, men tænkte at jeg stadig kunne være med grundet mine gode løbeben, men nu var jeg 45 min bagud på tidsstraf, så nu var ”det ligemeget”.

Næste station var Farmer’s Walk med 2 x45 kg Jerry Cans, ”lightweight baby!” Det var intet problem, de kunne sagtens have været tungere.

Herefter fulgte dæktræk og dette skulle foregå i baglæns gang, så det rigtig satte sig i baglårene, hvilket det så sandelig også gjorde. De efterfølgende to runder løb var tydeligt mærket af at have slæbt det traktordæk ca. 2×25 meter.

Efterfølgende station fulgte op på foregående og nu skulle man skubbe et (bil)dæk foran sig, en umiddelbar let opgave men på grund af foregående station, for ikke at nævne de foregående 7 km løb, var bentøjet ikke just i hopla, så det gjorde også lidt nas. Inden man gik videre fra denne station skulle man dog lige lave lidt præcisions-håndgranatkast; man havde således fem petanque-kugler og skulle få en kugle ned i en balje på afstand, med overhåndkast. So far, so good og over halvvejs i løbet.

Næste udfordring skulle man løbe med en tilpas stor træstamme det meste af løberuten, herunder op af skrænt. Ikke umiddelbart noget problem og da det er mange stationer siden jeg har lidt et nederlag når jeg at tænke at den kunne da godt have været tungere.

Efter en kort (træ)stammedans og 10 tilbagelagte km så skulle vi indtage en skrænt med en 16 kg kettlebell i hver hånd, og tidsstraffen var øjeblikkelig hvis vi tabte dem undervejs. Jeg havde dog luret den og brugte de to vægte som ”anker” idet jeg smed dem frem og op foran mig på steder hvor de lå stabilt, hvorefter jeg smed dem på ny længere op. Det virkede og jeg kom hurtigt op og rutscheturen ned var endnu hurtigere med 32 kg ekstra.

Nu var der kun en styrkeøvelse tilbage: Atlas pull. En sten der, efter sigende vejede 50 kg, men grundet dens opsætning i nogle wires som gav efter, så var dens reelle vægt ca. 50 ton, plus minus et par gram. Anyways, til trods for at den så umulig ud, så fik deltagerne den op gang på gang og jeg tænkte derfor det gør jeg da også. Jeg havde igen en plan (skidegodt Michael) og den var at jeg skulle ”låse” rebet en gang rundt om livet; jeg ville således lave nogle gode seje træk, stramme rebet om livet som et ”anker” og gentage. Det gik da også planmæssigt indtil ca. 2 cm før toppen (det var nok lidt mere, men ikke meget), hvor jeg bliver træt og så mister jeg kontrollen med rebet, som nu også synes at overmande mig. Jeg kæmper med at låse rebet alt imens jeg centimeter for centimeter mister grebet. Det var her meget frustrerende at se andre deltagere komme til stationen, trække stenen op uden alle mulige fancy låse og forlade stationen, imens jeg bare så min tidsstraf for løbet ende på en time.

 

Alt i alt, et megafedt race med massere af løb, mudder og forhindringer. Et løb hvor man blev presset mere end vanlige (OCR) løb, som jo er knap så styrkebaserede og undertegnede i hvert fald led, til tider, uventede nederlag. Jeg går nu en OCR sæson i møde, velvidende hvor mine stærke og svage sider ligger og med næste løb på god afstand har jeg tid til, at rette op på mine svagheder. Så et super opstarts løb til at teste formen og gøre klar til sæsonen.