Race Report: Reborn in Hell – Flyvestation Værløse

29-08-2015
Distance 10,5km + 1 km i lastbil
Forhindringer ca. 45.

Album

Helvede befinder sig på den gamle flyvestation i Værløse, det er i hvert fald her vi skulle genfødes. Start og mål området lå klods op af den militære forhindringsbane, så alle kunne se hvad vi have i vente. Reborn in Hell (herfra RIH) adskiller sig da også fra de andre løbsarrangører ved at bygge en stemning op stærkt inspireret af militær krigs simulering.
RIH havde en meget anderledes start der som noget specielt foregik ved at hele ens heat blev sendt op i en gammel militær lastbil der kørte et stykke længere ned af vejen, her blev trappen skubbet op og omgivet af et tæt lilla røgslør var den indledende spurt i gang. FundRacers nød godt af at komme først ud af lastbilen, og derfor at lede feltet de første meter. Den glæd fik svenske Krister (Toughest royalty) og danske supermand Anders Poul dog hurtigt sat i stopper for, da de i højt tempo drønede forbi os. Ruten drejede hurtigt væk fra vejen og ud i det terræn der skulle sætte standarden for dagens race, højt græs der kun lige var blevet trykket lidt ned af RIH’s quadbike, og små men stejle skrænter med endnu mere beplantning. Kort sagt terræn skabt til at dræbe skinneben da ens fødder konstant skulle trækkes igennem græs og rødder mm.

IMG_6190_Fotor-1IMG_6192_Fotor-1

En af de første store forhindringer er Powerpull i form af sandfyldte jerrycans der skal hejses flere meter op af et stillads. For mig gik den fantastisk nemt og gav mig en chance for at hente bare lidt ind på de hurtige løbere i feltet ( nogen gange kan det altså godt betale sig at være stærk og tung) så derfor var den da også hurtigt overstået og så videre. Hvis mn skulle have glemt hvad dagens tema var, så sørgede RIH for at vi hurtigt kom i tanke om det igen, da 2 fuldt uniformerede soldater blokkerede vejen, og råbte at vi skulle tage 20 pushups før vi måtte komme videre, så ned på maven i sivene og få det overstået. Rundt om hjørnet havde de så fundet det absolut mest mudrede hul i mands minde, og jeg sank da også hurtigt dybt ned. Som ekstra stress faktor sad der flere soldater der kastede røggranater og råbte af os, at vi skulle se at få fart på.

Ud på marken igen og løbe, og foran os stor en kæmpe pyramide af halmballer der skulle forceres, når man har været højt oppe, må man da langt ned igen, det foregik ved den længste kommandokravl jeg har oplevet, RIH havde dog været søde (utroligt, men sandt) og havde placeret denne med et dejligt blødt underlag af fugtig jord og vandplanter.

Hernæst foregik ruten i det høje græs langs en gammel landingsbane med både store og små forhindringer. Som noget anderledes var der indlagt 3 stationer hvor der skulle præcisions skydes med hardball våben, Henholdsvis SMG, Pistol og Riffel. Konceptet var simpelt, 5 skud – 3 træffere, hvis det ikke lykkedes måtte man ud på en strafrunde med ens bedste ven aka. et bildæk. Nå ja der var da for resten også lige en stødhegnsforhindring akkompagneret af sæbevand som underlag.

11222973_1682583505308353_8127753521920795018_o
Efter nogle over/unders og flere ture op og ned af skrænter med bildæk, gik ruten mod bekendte områder, i hvertfald hvis man tidligere havde deltaget i en mini bootcamp. Havde man det vidste man at nu stod den snart på vandtur, og rigtigt nok der havde vi første lille sø, vandet var meget lavt, men for at kompenserer for det havde RIH lagt rør i vandoverfladen, så ned på maven og kravl/klem sig igennem imens vandet blev pumpet fra søen og direkte i hovedet på deltagerne i en stor forvirring af vand støv og blæst fra vandkanonen.

Næste sø var dog rigelig dyb, her måtte svømmes, først under 2 planker ( inside viden: her skulle der være flammer, men en uheldig person fra buildercrewet kom til at punkterer RIH’s gummibåd inden forhindringen var bygget færdig) Næste forhindring var dog heldigvis klar, en tømmerflåde med en mur, mit i søen der skulle forceres. Dette viste sig at være en killer for mange deltagere, overgangen fra de tidligere 8 km løb, turen i søen og nu klatring, kunne virkelig mærkes i kroppen. Den bakke der fulgte søen føltes da også som et kæmpe bjerg som følge af det.

NU kunne mussiken fra målområdet endelig høres, hvilket gjorde de næste forhindringer til noget der bare skulle overstås. Og der var den så, den velkendte militære forhindringsbane, RIH havde dog moret sig med først lige at placerer et tårn af en mur foran banen. Heldigvis var den dog udstyret med at reb på begge sider der gjorde den overkommelig, dog ikke en forhindring for folk med højdeskræk.

Militær banen gjorde hvad den var designet til, dvs de få kræfter man end måtte have tilbage forsvandt som dug for solen. Der skulle virkelig graves dybt i energi reserverne. Målstregen ar placeret efter en sidste komandokravl under dj tårnet. Og det var yderst kærkomment at modtage sit dogtag (wuhu racebling) og i den grad føle sig Reborn In Hell, Dyb respekt til de tosser der havde meldt sig til The Double og derfor skulle gentage ruten igen, svarende til et halvmarathon i helvede.