Tanker om fortræning, besøg på børnecancerafdelingen og kommende fitness events

En travl tid venter for FundRacers de næste par uger med et besøg på børnecancer afdelingen, Rigshospitalet, nu på mandag, præcis en måned før jul, samt det første fitness event i FundRacers’ navn næste lørdag d. 29. november i Fitness World, Valby. Ydermere så skal træningen passes og til trods for at det er off-OCR-season, så er første løb i 2015 netop blevet bekræftet som Evolution Race i Holte ultimo februar, så der er ingen tid at spilde.

Mine tanker omkring besøget hos børnene på Riget mandag er, at det med sikkerhed bliver en af de største og mest bevægende oplevelser i mit liv. Jeg forventer, at min overbevisning om rigtigheden i dette projekt bliver cementeret når jeg hilser på børnene, ser dem i øjnene og hører deres historier. Jeg føler mig priviligeret og samtidig ydmyg over æren at få lov til at hygge op om børnene i et par timer sammen med mine tre venner.

Senere samme uge har vi “premiere” på FundRacers’ første fitness events; Bootcamp og Stram Op og det er vigtigt at vi får sparket dette første af mange events igang med manér. Endnu en ting at se frem til.

Træningen er jo en on-going process á la en-dag-uden-træning-er-en-dag-DER-SUX, men nu begynder træningen at være mere målrettet på de mange udfordringer der venter os i 2015. Medio 2015 er der jo nærmest løb hver anden weekend og vi skal jo kvalificere os til verdensmesterskaberne og det er ikke en let bedrift. Så i min træning har jeg nu indlagt minimum en OCR-relevant øvelse hver gang jeg træner; hvad enten det er “Kettlebell Rope Ascent”, “Farmer’s Walk” eller en hurtig 3-5 km løbetur, gerne op ad bakke. Et lille kartotek af OCR-relevante øvelses-videoer vil forresten snart være at finde her på siden og på vores hashtag(#FundracersDK). Jeg lever normalt efter mantra’en: “it’s not a race, it’s a journey!”, men i dette tilfælde er det begge dele og jeg er spændt på resultatet.

 

Vi håber at se jer d. 29. november i Fitness World, Valby, læs mere under event kalenderen her på siden.

 

Go træning 🙂