FundRacers løber BESTSELLER Aarhus City Half 2025

I 2025 stiller et hold ildsjæle fra FundRacers til start ved BESTSELLER Aarhus City Half. Alle deltagere har sin egen historie, motivation og metode. Men fælles for dem alle, er at de ønsker at være med til at gøre en forskel, og samle penge ind til Børnecancerfonden. Her kan du følge løberne, læse deres livsbekræftende historier og støtte deres indsamlinger.

Tidspunkt for event: 15. Juni 2025

Læs mere om eventet her: BESTSELLER Aarhus City Half

Er der nogen spørgsmål, så skriv endelig til os på vores Facebookgruppe

Tilmeld dig vores Facebook gruppe


Fædrene som vil give igen

Jonas

Jonas løber for hans datter Molly, og alle de andre børn som er ramt af børnecancer eller senfølger.

Jonas løber med FundRacers for at være med til at promovere det fantastiske arbejde og den støtte som Børnecancerfonden er for de berørte børn og deres familier.

Morten

Mortens datter Alberte blev i April 2021 ramt af Leukæmi. Fra den ene dag til den anden, blev den lille families verden vendt på hoved. Morten har besluttet at løbe Marathon med FundRacers, og samtidig dele sin historie og hjælpe med at give igen til den fantastiske støtte de har fået fra Børnecancerfonden

Thomas

Lægerne opdagede at Thomas havde en tumor i hjernen, og 6 mdr senere fik hans datter Aya samme besked.

Thomas løber Marathon med FundRacers, og løbet giver ham et frirum og indsamlingen en følelse af at han kan give noget tilbage.

Jyllands største løbefest, og et af de absolut største motions events i Danmark. Med over 12 år på bagen, bliver løbet større og større, med over 13.000 deltagere på den legendariske distance: 21,1 km.

BESTSELLER Aarhus City Half er en mulighed for at opleve Aarhus mange seværdigheder, på en helt unik måde. Det er en meget flot rute, som tager dig rundt i indre Aarhus. Samtidig tager mange tusinde tilskuere, opstilling langs ruten og skaber en fantastisk stemning.

FundRacers stiller med et hold ildsjæle til løbet. Alle løberne får en gratis løbsbillet, samt en personlig indsamlings side, hvor de har mulighed for at fortælle deres motivation for at løbe til fordel for Børnecancerfonden.