For Merle

PETERS HISTORIE

Peter mistede sin datter Merle til børnekræft. I dag løber han i hendes navn - for håbet, og for andre familier, der bliver ramt. Dette er hans historie, fortalt med hans egne ord.

Merle betyder solsort

Merle var en glad, sød, frisk og fræk pige med lyst, gyldent hår. Hun var altid modig og ikke bange for at prøve nye ting - især hvis hendes storebror Arthur var med. Hun var et rigtigt madøre og altid den, der sad tilbage ved bordet, når vi andre var færdige med at spise.

Merle betyder solsort på fransk. Hver gang vi ser en solsort, bliver vi mindet om hende.

Hun havde en helt unik forståelse for ironi og sarkasme, og det viste sig i hendes humor. Hun var helt klar over, når hun lavede noget skørt og fjollet - og vi har grinet af hende mange gange. Vi kan stadig høre hendes grin. Det var så karakteristisk, at det nogle gange lød som en superskurk fra en tegnefilm.

Bare hun kunne være sammen med Arthur, så var alt godt.

Da alt ændrede sig

Livet for vores familie ændrede sig, allerede før vi vidste af det. Merle havde over et par dage skiftevis været frisk og dårlig. Vi troede først, det var en virus. Men da der ikke kom nogen bedring, gik vi til egen læge, som sendte os videre til H.C. Andersen Børnehospital på OUH.

Merle havde ingen synlige symptomer, men de ville lave en MR-skanning for at udelukke noget. Det viste sig, at hun havde en tumor ved lillehjernen.

Det var i det sekund, overlægen gav os beskeden, at alt for alvor ændrede sig. Jeg husker tydeligt, hvordan al luft blev suget ud af kroppen, og alt blev flimret og mørkt. Hverdagen skiftede fra leg og hygge til indlæggelser, operationer, behandlinger og usikkerhed. Og tårer. Rigtig mange tårer.


Det var i det sekund, overlægen gav os beskeden, at alt for alvor ændrede sig.


Det sværeste

Merle blev gradvist dårligere. Behandlingerne var hårde. Jeg var sammen med hende i Aarhus, da hun fik strålebehandling - hele 32 gange blev hun lagt i fuld narkose, og opvågningerne var forfærdelige for hende. Hver eneste gang skar det i mit hjerte, og hver eneste gang græd jeg. Det er det absolut hårdeste, jeg har gjort i mit liv.

Tanken om, at der var mere, vi kunne have gjort, plager mig stadig, selvom jeg godt ved, at vi gjorde alt, hvad vi kunne. Det rammer mig, at jeg ikke kunne beskytte og redde Merle. For det er en fars opgave at passe på sin lille prinsesse.

Merles behandlinger blev stoppet, da der ikke var mere at gøre. Vi nåede at få tre måneder med hende hjemme, inden hun sov ind imellem os.

Det er stadig svært at forstå, at hun ikke er her mere. Nogle gange får vi følelsen af, at hun er i børnehave og kommer ind ad døren hvert øjeblik. Underbevidstheden har svært ved at acceptere det. Det har vores hjerter nok også.

At holde hendes navn i live

Jeg er aldrig stoppet med at snakke om Merle, og det vil jeg aldrig holde op med. Hun er stadig vores datter, og det vil hun altid være. At snakke om hende er blevet en stor del af min sorgproces — jeg har brug for at holde hende i live.

Det betyder rigtig meget, når andre siger hendes navn. Selvom det gør ondt, bringer det hende på en måde tilbage - om end kun for en kort stund. Tavsheden gør ondt. Det er lidt, som om den, man har mistet, "dør" en gang til, hvis de ikke bliver nævnt.


Det betyder rigtig meget, når andre siger hendes navn. Selvom det gør ondt, bringer det hende på en måde tilbage.

PETER · MERLES FAR


Hvorfor jeg løber

Første gang jeg hørte om FundRacers, var gennem en mailkorrespondance med Børnecancerfonden. Jeg havde længe gået med idéen om at starte en indsamling i Merles navn, men havde brug for at høre, om min historie var stærk nok.

Motion og træning har altid fyldt meget i mig, så det at samle ind med løb som grundlag resonerede godt i mig. Min kone havde givet mig et halvmaraton i julegave, og det blev motivationen og grundlaget for indsamlingen - og for valget af FundRacers.

Det betyder rigtig meget at løbe i Merles navn, selvom jeg allerhelst ønskede, hun kunne løbe ved siden af mig. Det gør mig stolt, at hendes navn sidder på ryggen af min t-shirt og på min kasket. Jeg løber med en lille nøglering med mit yndlingsbillede af hende - også når jeg løber alene. På de hårde dage finder jeg styrke i at knuge den i hånden. Hvis Merle kunne klare alt det, hun var igennem, så kan jeg også klare en løbetur.

Lillebælt

Jeg husker tydeligt mit allerførste halvmaraton nogensinde - Lillebælt Halvmaraton i starten af sommeren. Merles historie var netop blevet delt rigtig meget på Facebook og Instagram. Omkring 12-14 kilometer inde i løbet, i vanvittig varme, var jeg fuldstændig udmattet. Så kom en kvindelig løber op på siden af mig: "Hey, er du ikke ham faren fra Facebook — Peter?"

Hun havde set mit opslag og var rørt over historien. Vi fulgtes et stykke, før hun stak fra mig ved et væskedepot. Lidt efter gav en anden løber mig en knuckle og sagde, det var sejt, jeg gjorde det.

Den sidste del af løbet blev en blanding af udmattelse, taknemmelighed og tårer ned ad kinderne. Det gav mening, det jeg var i gang med.

Kom så, Dar

Merle havde svært ved at sige "F". Så når hun sagde "Far", blev det til "Dar". Hvis hun kunne se mig stå på startstregen i dag, er jeg ret sikker på, hun ville heppe på mig sammen med mor og Arthur.

“Kom så, Dar. Kom så, Dar.”

MERLE - ET AF DE ORD, PETER STADIG KAN HØRE FOR SIG

Det er et af de ord, jeg stadig kan høre for mig, når jeg savner hende allermest.

Hvad jeg håber

Jeg håber, pengene kan hjælpe til bedre forskning, så færre børn bliver syge eller dør af kræft - og at de når ud til familier, der har brug for dem. Kan min indsamling hjælpe bare én familie, så kan jeg ikke bede om mere.

Til dig, der overvejer at gøre noget, men er i tvivl: Lad tvivlen komme dig til gode. Tvivlen opstår, fordi du allerede har gjort dig tanken - så vær ikke bange for at gøre det.

Kræft er en forbandet lortesygdom, og den rammer alt for mange familier. At dele minder og historier om Merle har taget noget af den ensomhed, der kan opstå, når man mister et barn, og givet en følelse af sammenhold. På en måde har jeg fundet noget mening i det meningsløse.

Løb er blevet en form for terapi, hvor jeg altid har Merle med mig.

Sammen er vi stærkere.


Vil du gøre noget?

Du kan støtte Peters indsamling — eller selv løbe i en kærs navn. Er du i tvivl, så skriv til os. Vi griber dig.

Sammen er vi stærkere.
For håbet.
For Merle.

Forrige
Forrige

For Solveig

Næste
Næste

Emil Skibdal Schjøtt